Grafik & Tekst
emne
Illustration, grafik, tekst, linoleumstryk
år
2016 - 2023
Et udvalg af grafik, illustrationer, lyriske tekster og tryk.
Just bad business
Grafik
2019
Irma Girls After Dark
Grafik
2019
MOD-ern makeover
Grafik
2016
Den måde vi klæder og styler os selv på er en vedvarende rotation af inspiration og indflydelse fra tidligere årtiers mode- og beklædningshistorie. Dette tænkte jeg på, da jeg så disse to mænd, malet af Wilhelm Eckersberg in 1890'erne. Deres frisurer mindede mig nemlig om hårmoden i 1960'erne fra den såkaldte Mod subculture, og da de er malet nøgne, er der intet tøj til at indikere en tidsperiode. Derfor kunne de ligeså godt tilhøre 1890'erne, 1960'erne eller nutiden. Netop fordi stil og mode kan rejse over tid, forsvinde for at returnere.
Liv
Illustration
Tush
2020
Jeg har livet.
Jeg har livet i min krop.
Jeg har livet i min have.
Træer og buske er sprunget ud igen,
alt er grønt her.
Jeg har levet i 35 år
og ikke kun i tre år,
som det barn i Gaza,
der ikke længere er.
Jeg har ikke valgt at få livet,
men jeg vælger det hver dag.
At være i det og bruge det.
Jeg kan også få frataget mit liv.
Men chancen her er mindre
end i et land, hvor der er missilregn og kaos i luften.
Her er der fuglekvidder og havgus i luften.
Jeg tænker: hold kæft hvor er jeg heldig!
Mine odds er anderledes,
og sådan er det bare
Jeg bor et sted, hvor folk tager hen for at få fred.
Blandt rådyr og stilhed.
Jeg kan plukke blomster i haven.
Jeg skal ikke lede efter mit hjem i ruinerne.
Min største bekymring lige nu er,
om jeg får realiseret mine drømme.
Ikke om jeg dør i nat,
i et soveværelse med min familie,
uvisheden om, om væggene holder
Min fremtids uvished er af en helt anden virkelighed.
Vi lever i kontrasternes virkelighed.
Livets virkelighed.
Overgivelse
Illustration & tekst
Tush
2020
Nu tager du greb om livet
og giver slip med begge hænder
Kaster dig ud fra klitterne i et improviseret rullefald
Lytter til et indre urkald
Stiller dig op når tæppet går uden en replik at sige
uden at have en koreografi
Nu bevæger du dig frit som en benløs fugl
med vingesus og bred horisont i sigte
Nu mærker du din krop
Nu skælver dine hænder
og din sjæl viser tænder
Du gør dig umage
Går i slowmotion uden at tænke på næste udfald
Lytter blot til et indre urkald
Female intuition
Illustration
Tusch, kridt
2019
A Love Story
Linoleumstryk, bestilt værk
2023