ZOOLab
emne
Udstillingsdesign, art direction, illustrationer, skærmgrafik og print.
kunde
Zoologisk Have København
for BrandFactory Denmark
år
2019, 2020, 2021, 2024
ZOOLab er et undersøgende laboratorie for børn, hvor der er fokus på legende og informativ kommunikation om de mindre dyr i Zoologisk Have.
Børnene kan bl.a. gå på opdagelse i læringsreolerne, hvor alt indhold kan scannes på skærmene og giver ny viden om det pågældende temadyr eller den permanente dyreudstilling. Børnene kan også lave deres egen stop-motion film om udstillingens temadyr ved krea-bordene.
Min opgave bestod i at udvikle og skabe det grafiske univers til rummet. Dette var bl.a. at illustrere de fem temadyr til de skiftende udstillinger, lave skærmgrafik og printmateriale i form af skiltning, indhold til læringsreolerne og klip-selv-ark til krea-borde.
Illustrationsstilen skulle være enkel, i børnehøjde uden at blive barnlig og stadig være anatomisk korrekt.
Billeder taget af Neel Andreasen og tilhører Zoologisk Have København.
skærmgrafik
Al skærmgrafik er delt op i en børne- og en voksenskærm. Børneskærmen viser kun illustrativ information, hvor voksenskærmen formidler informationen i ord.
Tanken er, at barnet skal kunne forstå informationen uden ord, men at den voksne kan videreformidle den uddybende information til barnet. Herved får barn og voksen en fælles informativ oplevelse.
På skærmene ved 3D-dyrene er der ligeledes en børne- og voksenskærm, hvor der formidles viden om selve dyrets anatomi. Ved Terrariet er der information om hvad de besøgene kan se inde i terrariet.
Klik på pilene for at se et uddrag af børneskærmene
voksenskærm
børneskærm
loftsdekorationer
Til Husmus- og Leopardgekkoudstillingen er der lavet loftsudsmykning i form af virkelighedstro rovfugle i udseende og størrelse. Fuglene hænger ned fra loftet og er de fugle, der jager og spiser de pågældende temadyr.
Udpluk af de i alt 8 fugle.